Byer

Tøndermarskens byer byder hver især på et væld af oplevelser, en særlig arkitektur og en rig historie. Byerne bærer desuden på hver deres måde præg af de særlige forhold, som var og er gældende i marsken.

Tønder i juni 
Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Billedet må bruges i forbindelse med omtale af Tøndermarsk Initiativet.

TØNDER

På kanten af den indre marsk ligger Tønder. Tønder er en gammel havneby og købstad – Tønder fik sin stadsret i 1243 og betegnes derfor som en af Danmarks ældste købstæder. Siden grundlæggelsen i middelalderen har byen været marskens handelsmæssige og administrative centrum. Tønder ligger lavt i landskabet og har flere gange været oversvømmet i forbindelse med stormfloder og kraftig regn. Derfor begyndte man i 1500-tallet at bygge diger for at beskytte byen mod oversvømmelser. Digerne afskar Tønder fra havet, og byen mistede derfor sin status som havneby. I dag er Tønder beskyttet af Det fremskudte Dige fra 1981.

Bybilledet er præget af smuk gammel arkitektur med mange rigt udsmykkede døre. Bygningerne blev opført af byens købmænd, hvis handel med bl.a. kniplinger og stude bragte stor rigdom til byen. Læg bl.a. mærke til Digegrevens hus på gågaden og Uldgade bag gågaden. De gamle håndværker- og borgerhuse på den brostenbelagte gade gør Uldgade til én af Tønders smukkeste gader.

Kristkirken ved byens torv er bestemt også et besøg værd. Kirken hører til de rigest udsmykkede renæssancekirker i Danmark. Lige ved siden af kirken finder du Hans J. Wegners barndomshjem og i vandtårnet i Tønder finder du Danmarks eneste permanente Wegner-udstilling.

Lisa
Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet. Billedet må benyttes i forbindelse med omtale af Tøndermarsken og/eller Tøndemarsk Initiativet.

HØJER

Højer ligger på en bakkeø ved marskranden bag de yderste diger. Herfra kan man skue ud i den fugtige, lavtliggende marsk mod syd og vest. Højer opstod i middelalderen og fungerede tidligt som anløbssted for handelsskibe og østersbåde. I 1736 havde byen vokset sig så stor, at den fik status som flække, dvs. et bysamfund, hvor der måtte handles og drives håndværk, dog ikke på samme niveau som i en købstad som Tønder. Ved anlæggelsen af Højer Dige og Sluse i 1861 etableredes en egentlig havn vest for slusen. I Højer ligger flere store gårde inde i byen. Byens bønder levede bl.a. af studeopdræt i marsken syd for byen.

Højer Mølle
Højer Mølle er blandt Europas største hollandske vindmøller. Møllen er opført i 1857 af Emil Roll, der drev mølleri og kornhandel. Han byggede også en møllerbolig med tilhørende have, og som forretningen voksede, kom to kornmagasiner til. Fra møllen er der en fremragende udsigt over Tøndermarsken og Vadehavet.

Østers i Højer
Fra middelalderen blev der skrabet østers i Vadehavet. I 1700-tallet foregik det fra østerspakhuset fra 1759 på Kiers Gaard i Højer. Østers var en luksusspise, som blev eksporteret fra Højer og helt til kejserinde Katharina den Stores russiske hof. De europæiske østers blev udryddet af sygdom i 1920’erne. Siden 1990’erne har stillehavsøsters spredt sig og dannet nye østersbanker i Vadehavet.

Rudbøl
Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet. Billedet må benyttes i forbindelse med omtale af Tøndermarsken og/eller Tøndemarsk Initiativet.

RUDBØL

I 1920 kom den nuværende dansk-tyske grænse til at gå tværs gennem Rudbøl. Landsbyen er kendt for sine grænsesten i midten af hovedgaden. Husene på den ene side af vejen ligger i Danmark, mens de på den anden side ligger i Tyskland.

Det var i Rudbøl og Gudskogen syd for grænsen, at de såkaldte bådfolk havde hjemme, indtil afvandingen i 1920’erne tørlagde marskens vådområder. Dermed forsvandt det miljø, hvor de havde sejlet, fisket og høstet tagrør. Områdets fugtige landskab er stadig hjemsted for et rigt fugleliv, og Rudbøl trækker mange turister til, som kommer for at se stæreflokkene opføre sort sol.

Rudbøl blev anlagt i middelalderen på en sandbanke ved Vidåen. Sandbanken blev forhøjet med kunstige banker, de såkaldte værfter, der senere indgik i det store havdige, som hertug Hans den Ældre anlagde i årene 1554-56. Derfor snor Rudbøl sig endnu i dag langs toppen af diget. Rudbøl er sammen med Nørremølle de eneste landsbyer i Danmarik bygget på et dige.

Møgeltønder
Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet. Billedet må benyttes i forbindelse med omtale af Tøndermarsken og/eller Tøndemarsk Initiativet.

MØGELTØNDER

Møgeltønder er marskens smukke og velbevarede slotsby. I middelalderen var Møgeltønder en landsby med en borg, der lå på kanten af marsken. Begge dele blev i 1661 overtaget af adelsmanden Hans Schack, som rev borgen ned og byggede slottet Schackenborg. Her kan du udover Schackenborg Slot også opleve Slotsgaden; en brolagt lindetræsallé som med rette er blevet kaldt “Danmarks smukkeste landsbygade”. Bybilledet er præget af smukke stråtækte 1700-tals huse i røde teglsten med små karnapper og smukke indgangspartier.

Slotfeltladen

Husk at tage et smut forbi Slotfelt, en speciel stråtækt lade fra 1870’erne syd for Møgeltønder. Slotfeltladen er en af Tøndermarskens mest imponerende bygninger. Den hører under Schackenborg og blev opført i midten af 1800-tallet til opbevaring af hø fra marsken. Laden var i brug frem til 2008 og har for nylig gennemgået en større restaurering, hvor det store, smukke stråtag blev genskabt.

Værftsgården Sødamgaard

Længere ude i marsken ligger en række værftsgårde, kaldet Ved Åen. De var oprindelig en del af Schackenborgs omfattende besiddelser i marsken. De fleste af Tøndermarskens værfter er fra 13- og 1400-tallet. I denne periode tvang et stigende havspejl og store stormfloder marskens indbyggere til at forhøje de sandbanker, de boede på. De fleste af de nuværende værftsgårde er opført i 17- og 1800-tallet i rødt murværk med store stråtage. Sødamgaard er en af de værftsgårde, der ligger i områder Ved Åen.

Ubjerg Kirke Tøndermarsken

UBJERG

I Ubjerg kan man opleve Tøndermarskens eneste komplette værftslandsby med kirke, præstegård og skole omgivet af værftsgårde. Ubjerg blev anlagt i middelalderen på en sandtange, der hævede sig ude i marsken mellem Vidå og Sønderå – deraf navnet U(d)bjerg. Med tiden steg risikoen for oversvømmelse. Derfor forhøjede beboerne sandtangen med værfter, så bygningerne blev hævet. Kirkens inventar går tilbage til middelalderen og vidner om områdets velstand. Det bemalede loft med Paradisets Have som motiv er særligt bemærkelsesværdigt. Den velbevarede præstegård fra 1675 er blandt Danmarks ældste.