Tøndermarsken
  • Marskstien
    • Kort
    • Ruterne
    • Vandreoplevelser
    • Formidling langs Marskstien
    • Vintervandring
    • Transport
    • Midlertidige ruteændringer
    • Praktisk
  • Cykling
    • Kort over cykelruter
    • Praktisk information
  • Naturen
    • Marsken
    • Fugle
    • Sort sol
    • Urter
  • Kultur
    • Oplevelser
    • Byer
    • Kunst og kunsthåndværk
    • Mennesker i Marsken
  • Overnatning
  • Dansk
  • Deutsch
  • English
Tøndermarsken
  • Marskstien
    • Kort
    • Ruterne
    • Vandreoplevelser
    • Formidling langs Marskstien
    • Vintervandring
    • Transport
    • Midlertidige ruteændringer
    • Praktisk
  • Cykling
    • Kort over cykelruter
    • Praktisk information
  • Naturen
    • Marsken
    • Fugle
    • Sort sol
    • Urter
  • Kultur
    • Oplevelser
    • Byer
    • Kunst og kunsthåndværk
    • Mennesker i Marsken
  • Overnatning
  • Dansk
  • Deutsch
  • English

Nyheder

Shelter i Tøndermarsken
17. november 2020

By: Signe Pedersen

I læ for vinden: Nye shelters i Tøndermarsken tager form

Der arbejdes lige nu på højtryk ved tre nye shelterpladser langs Marskstien. Det er ikke helt almindelige shelters, der bliver opsat. I Tøndermarskens særlige shelters kan man altid komme i læ, for de kan nemlig dreje.

Peder Juul og Torben Jakobsen har været på en ret speciel opgave. De har monteret drejefødder tre steder langs Marskstien i Tøndermarsken. Drejefødderne skal bære de shelters, der kommer til at give nye muligheder for overnatning i det fri i Tøndermarsken. Det unikke ved de nye shelters er drejefoden, der gør det muligt at dreje shelteret 360 grader rundt, så man kan vende den efter vind, vejr og udsigt.

“Det har vi alligevel aldrig prøvet før,” fortæller Peder Juul – indehaver af firmaet Clc-Rustfri – og fortsætter: “Vi laver ellers mange forskellige opgaver – fra toiletbygninger, altaner og trapper, til Danmarks Radios sportsstudie i Aarhus – men det her er helt nyt, og det er faktisk en ret god idé,” medgiver han. Så snart drejefoden er på plads, kan medarbejdere fra Tømrer- og snedkervirksomheden SKRIVER A/S gå i gang med træarbejdet. Netop nu, er tømrerne Mads Andersen og Kasper Nissen er i fuld gang med at bygge shelterne op i Møgeltønder.

Etableringen af de tre nye shelterpladser langs Marskstien er en del af Tøndermarsk Initiativets projektspor for Ruter, Stier og Formidling.

“Det suser jo lidt indimellem, og her er ikke mange træer, hvor man kan ligge i læ. Derfor var det vigtigt for os, at lave et shelter, der ikke kun tilgodeser behovet for at ligge i tørvejr, men også i læ” siger projektleder Christa Jørgensen, Tønder Kommune, og fortsætter: “Og, hvis det ikke blæser, kan man jo altid bare vende shelteret efter den bedste udsigt”.

Der kommer i alt tre nye shelterpladser i Tøndermarsken: I Sønderskoven ved Schackenborg Slot, bag diget en kilometer syd for Emmerlev Klev og i Ubjergkog mellem Ubjerg og Lægan Pumpestation. Placeringerne betyder, at alle tre shelterpladser kommer til at ligge i umiddelbar nærhed af den nyetablerede 54 km lange vandrerute, Marskstien. Dermed bliver det nu muligt at vandre på Marskstien og sove i shelters undervejs.

Ved hver shelterplads er der indgået aftale med lodsejerne, som står for drift, vedligehold og booking af shelterne. Ved shelterpladsen ved Schackenborg har Tøndermarsk Initiativet indgået en sådan aftale med Schackenborg Fonden.

“Vi glæder os til, at vi snart kan tilbyde vandreturister shelter-overnatning tæt på Schackenborg Slot. Vi vil gerne støtte tiltag, der er til gavn for både turismen og lokalområdet og som samtidig kan understøtte slottets aktiviteter og oplevelser,” siger Trine Jepsen, adm. Direktør, Schackenborg Fonden

Hver shelterplads kommer til at bestå af to drejbare shelters og en bålplads med seks siddekuber. Et shelter har plads til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.

Når shelterpladserne står færdige, vil de kunne bookes online på shelter-bookingplatformen: bookenshelter.dk, der bliver udvidet med et helt nyt område for Vadehavet.

Shelterejere i Vadehavet og Tøndermarsken vil få muligheden for at få deres shelter på portalen. I første omgang vil portalen gøres tilgængelig for shelterejere i Tønder Kommune. Senere er planen, at den udvides med de resterende Vadehavskommuner: Esbjerg, Fanø og Varde.

Med den nye platform for Vadehavet bliver det let at finde ud af, om shelterpladserne er ledige eller ej, og det er samtidigt muligt at booke shelterpladserne i lang tid i forvejen.

“Online bookning af shelters åbner op for en langt bredere målgruppe af shelterbrugere. Blandt andet børnefamilier, der ikke længere skal bekymre sig om, om de kommer til en optaget shelterplads. Nu kan de planlægge og bestille deres ferie lang tid i forvejen, fordi de er garanteret et shelter”, siger Julie Hermansen, destinationsudvikler i Tøndermarsk Initiativet.

Shelterbookingen er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Tøndermarsk Initiativet, Nationalpark Vadehavet, Naturcenter Tønnisgård og Trente Mølle, der driver bookenshelter.dk

Naturcenter Tønnisgård er administrator på siden og vil tage imod bestillinger og opdateringer af shelters i Vadehavsområdet.

Hvis du er interesseret i at få dit shelter på bookenshelter.dk, så kontakt Frands Soberra fra Naturcenter Tønnisgård på telefon: 74 75 52 57, eller mail: info@tonnisgaard.dk

FAKTA

Det etableres seks shelters, fordelt på tre shelterpladser med bålplads og siddekuber.

Alle shelters står på en drejefod, så de kan drejes efter vind, vejr og udsigt.

Et shelter har plads til tre voksne eller to voksne og to børn.

Shelterpladserne ligger ved Schackenborg Slot, syd for Emmerlev Klev og mellem Ubjerg og Lægan Pumpestation

Shelterpladserne ligger alle ved Marskstien – en 54 kilometer lang vandrerute i Tøndermarsken.

Posted in Ikke-kategoriseret
Tidligere nyhed
Næste nyhed

Kontakt

Destination Sønderjylland

E-mail: info@dssj.dk

Tlf: +45 8182 4570

Menu

  • Forside
  • Marskstien
  • Naturen
  • Cykling
  • Kultur
  • Overnatning
  • Privatlivspolitik

Tripadvisor

  • TripAdvisor

Instagram

toendermarsken

Lørdag startede og sluttede med regn. Men til Ind Lørdag startede og sluttede med regn. Men til Indvielsen af Tøndermarsken og Smag på Marsken skinnede solen ☀️

Tak for en fantastisk dag i Højer og #tøndermarsken 

#marskstien #tøndermarskinitiativet #smagpåmarsken
@toenderkommune @realdaniadk A. P. Møller Fonden @nordeafonden
Den tid på året igen i Tøndermarsken 🐑 #tø Den tid på året igen i Tøndermarsken 🐑

#tøndermarsken #marskstien #får #lam #diger #havdige #højerhavdige #margrethekog #siltoft #siltoftgrænseovergang
@destination_sonderjylland @visit_romo_tonder
Det kan godt være sneen ikke bliver liggende til Det kan godt være sneen ikke bliver liggende til d. 24. Dec. Men smukt er det. Julebyen Tønder er altid et besøg værd.

#tøndermarsken #julebyentønder #julelys #marskstien #winterwonderland #tønder #tonder #baredanmark #visitdenmark #opdagdanmark #beautifuldestinations 

@tonderhandel @visit_romo_tonder @destination_sonderjylland
Sol og frost over Tøndermarsken, med blik mod vid Sol og frost over Tøndermarsken, med blik mod vidåslusen og skyer over Vadehavet - mon de bringer mere sne? #tøndermarsken #vadehavet #nationalparkvadehavet #højersluse #vidåslusen @tv2vejret
Følg med på Instagram

Facebook

This message is only visible to admins.
Problem displaying Facebook posts. Backup cache in use.
Click to show error
Error: Error validating access token: The session has been invalidated because the user changed their password or Facebook has changed the session for security reasons. Type: OAuthException
Tøndermarsken © 2025 All Rights Reserved.

Search