Tøndermarsken

Oplev marsken

Erik Brandt Dam, Højer

Højer bliver samlet på ny

I december bliver vigepligten ændret to steder i Højer. Det vil ifølge arkitekt Erik Brandt Dam styrke byens sammenhæng. I forbindelse med den omfattende byomdannelse i Højer bliver byen samlet og trafikken snart igen ført fra øst mod vest på to veje midt i byen. Højer blev delt med anlæggelsen af den nord-sydgående gennemkørselsvej, mener arkitekt Erik Brandt Dam. Vigepligtsændringen sker i tæt samarbejde med Vejafdelingen i Tønder Kommune som led i udrulningen af den vedtagne trafikplan for Højer.  Erik Brandt Dam arkitekter står i spidsen for det rådgiverteam, der netop nu videreudvikler gader og byrum i Højer. Totalrådgiveren tager udgangspunkt i Højer Udviklingsplan 2018 – 2023, som borgere og foreninger har bidraget til, og som en enig kommunalbestyrelse har godkendt. Planen beskriver konkrete indsatser, der forventes gennemført i Tøndermarsk Initiativets levetid frem til år 2021, men indeholder også mere langsigtede indsatser og aktiviteter.  På et borgermøde denne sommer fortalte Erik Brandt Dam om sine første indtryk af ”byen bag diget”. Her kunne han blandt andet fortælle, at han så en meget opdelt by. En by som bliver skåret midt over af vejforløbet: Ballumvej, Skolegade og Kogsgade. Det foreslår han at ændre for derved at skabe mere sammenhængskraft i Højer:  ”Hvis man ønsker at binde Højer bedre sammen, bør man have fri passage mod Vadehavet, som man historisk har haft, når man kommer ad Nørrevej eller Storegade. Det kan virke som en lille ting, men jeg tror, at det simple greb kan skabe en mere logisk sammenhæng for byen”, siger Erik Brandt Dam.  Det er projektleder og fagchef ved Tønder Kommune, Lars-Erik Skydsbjerg, enig i: ”Når man ser på et kort over Højer, virker det her som en helt logisk ændring. Det er et lille greb, der tydeligvis kan binde byen sammen på ny, og skabe en mere logisk trafikstruktur for gæsterne i byen, siger han.  Den praktiske del af vigepligtsændringen har Tønder Kommune taget sig af. Trafikplanlægger Bo Mørkbak har blandt andet samarbejdet med politiet for at sikre trafiksikkerheden under og efter den praktiske udførelse. Det betyder, at der både kommer midlertidige gule advarselsskilte og permanente nye tavler med udråbstegn og undertavle ”Højre vigepligt”.  Arbejdet går i gang i starten af december, hvis vejret tillader det. I krydset Ballumvej og Nørrevej bliver vigepligten ændret. I fremtiden er der ubetinget vigepligt for trafikken på Ballumvej og Skolegade. I krydset Storegade og Skolegade bliver der højre vigepligt.  

Vandring outdoor marskstien

Eventpuljen støtter naturvandringer

FÆLLES FODSLAW PÅ MARSKSTIEN 2019 Kom med Naturforeningen Spicy på en anderledes naturvandring, hvor en frivillig turvært giver input, der får folk til at falde i snak. Ideen er taget fra ’Samtalesalon’, der består af små samtaleøvelser. I 2019 vandres ’Sti-sløjfer’ på Marskstien, og vi slutter ved mødestedet hvor Naturforeningen Spicy byder på te/kaffe. Vi vil se hvor langt vi kan komme med 2 timer – så I må bære over med os hvis tiderne ikke kan holdes. Men vi tilstræber at være retur til det angivne tidspunkt. Formålet med vandringerne er at bringe mennesker sammen om naturoplevelser. Der vandres i almindeligt tempo, og der er mulighed for pauser undervejs! PRAKTISK INFO:Tilmelding senest 2 dage før: 2888 9018 / jane@gammelbygaard.dk Påklædning efter vejret. Det er muligt at deltage en eller flere gange. Alle er velkomne. Man kan komme solo eller følges med nogen. Alle får en at snakke med. Vi vandrer ‘stisløjfer’ og starter og slutter samme sted hver gang.Deltagelse er gratis. Frivilligt bidrag 20 kr. pr. gang.  Naturvandringerne er støttet af Tøndermarsk Initiativet’s Eventpulje og Borgmester Laurids Rudebeck’s Mindefond  Der er disse ture i december:  Tur 4: Rudbøl Grænse, Gammel FrederikskogTorsdag d. 05.12.19kl. 13-15, varighed ca. 2 timer.START & SLUT: Rudbøl GrænsekroD I STA N C E : 11,4 km Tur 5: NørresøTirsdag d. 17.12.19 kl. 13-15, varighed ca. 2 timer.START & SLUT:  Lægan PumpestationD I STA N C E : 5,3 km Tur 6: Nytårstur – SPECIALHøjer, Emmerlev Klev, Vidåslusen Tirsdag d. 31.12.19kl. 9-11, varighed ca. 2 timerSTART & SLUT: Højer MølleD I STA N C E : 9,4 kmVi slutter af med 1 glas & kransekage!

Tøndermarsken Dige Pumpestation

Samarbejde, samarbejde, samarbejde

Et nøgleord i Tøndermarsk Initiativet er samarbejde. På tværs af marskens byer, erhverv, foreninger, på tværs af grænsen og på tværs af landet. Samarbejde giver altid en sund udveksling af ideer og erfaringer og samtidig udvider det projektsekretariatets netværk. Vi prioriterer det højt. På billedet er det Trine Jakobsen, som er ny administrerende direktør på Schackenborg Slot, som er på rundtur i Tøndermarsken sammen med destinationsudvikler Julie Hermansen. Sammen tog de blandt andet til Lægan Pumpestation, Nørremølle og Emmerlev Klev. Dels for at se stederne og høre om planerne for Initiativet, men også for at udveksle ideer.