Historie

Digerne

Digerne ligger som et kulturspor i landskabet.

Med Vadehavet som nabo byggede beboerne allerede i 1500-tallet de første diger som beskyttelse mod oversvømmelse ved stormfloder.

Tøndermarskens ældste, endnu eksisterende dige, blev bygget i 1553-56 fra Højer over Rudbøl til Lægan og videre mod sydøst. Når du kører på landevejen mellem Højer og Rudbøl, kører du på det gamle dige.

I 1692 blev Gammel Frederikskog inddiget, i 1715 Rudbøl Kog og i 1861 blev Ny Frederikskog inddiget med Højer Havdige. Det sidste havdige, der er bygget, er Det Fremskudte Dige fra 1981.

I Tøndermarsken findes både havdiger og ådiger. De høje havdiger beskytter marsken mod stormfloder fra havet og blev opført i perioden 1556-1981. Marsken er vokset, og efterhånden som det nye land er blevet forsynet med diger, har de ældre diger mistet deres funktion. I dag beskyttes Tøndermarsken af Det fremskudte Dige fra 1981, mens Højer Dige fra 1861 fungerer som en ekstra sikring.

De lavere ådiger løber langs med åerne og er opført i forbindelse med afvandingen af Tøndermarsken i årene 1927-30. Ådigerne er en forudsætning for, at afvandingen fungerer. De sørger for, at vandet bliver i åen, når det pumpes op fra kanalerne i marskens lavtliggende områder.

Tøndermarskens første havdige blev opført af hertug Hans den Ældre og områdets bønder i årene 1554-56. Hensigten med det store dige, der løb 15 km gennem det nuværende Danmark og videre ned i Tyskland, var at beskytte al bebyggelse i den daværende Tøndermarsk mod de stadigt hyppigere stormfloder. I perioden 1692-1861 kom der flere havdiger til. Formålet var landvinding for at skaffe mere landbrugsjord. Det var først efter stormfloden i 1976, hvor marskens indbyggere havde måttet evakueres, at man opførte et nyt sikkerhedsdige: Det fremskudte Dige, som blev indviet i 1982.

Det fremskudte Dige

Det fremskudte Dige er Tøndermarskens yderste grænse mod Vadehavet. I januar 1976 truede en voldsom stormflod med at oversvømme Tøndermarsken, så hele området måtte evakueres. Derefter opførtes Det fremskudte Dige for at skabe sikkerhed for marskens indbyggere.
Diget krydser landegrænsen og kaldes også Det dansk-tyske Dige. I nord støder diget til det høje land, kaldet gesten, ved klinten Emmerlev Klev. Mod syd ender det ved dæmningen til øen Sild. Ved Vidåslusen løber vandet fra Vidå gennem diget og ud i Vadehavet. Bag Det fremskudte Dige ligger Margrethe Kog, som er blandt Europas vigtigste fuglelokaliteter.

Sluserne

Sluserne i Tøndermarsken leder Vidå ud gennem marskens diger og lukker af for det daglige højvande og stormfloder. I dag er Vidåslusen i Det fremskudte Dige Tøndermarskens yderste sluse. Den består af tre kamre med hver to sluseporte af træ ud mod havet. Inderst mod Vidå sidder tre stormskodder, som en ekstra sikring. Sluseportene lukker af sig selv, når vandstanden i Vadehavet er højere end vandstanden i Vidå. Når sluseportene er lukkede, stiger vandstanden i Vidå, indtil vandstanden i Vadehavet atter falder, og åvandet kan presse sluseportene op.

Vidåslusen

Vidåslusen er et godt udgangspunkt for en gåtur ved Det fremskudte Dige eller langs Vidåen.

Det er Vidåslusen, der afvander Vidåen. Det vil sige, at slusen sørger for, at vand fra Vidåen kan løbe ud i Vadehavet, mens den forhindrer vand fra Vadehavet i at løbe ind i Vidåen. Det sker ved hjælp af sluseporte, der åbner og lukker automatisk, når vandstanden i Vadehavet er højere end vandstanden i Vidå. Det sker både ved det daglige højvande og ved stormfloder i forbindelse med kraftigt blæsevejr.

På blæsende dage kan det være næsten umuligt at stå oprejst på diget ved Vidåslusen, mens der på klare dage er en fantastisk udsigt. Her kommer du som besøgende helt tæt på naturen, her er det muligt at se både fugle og får, der afgræsser digerne.

Højer Sluse by night i Tøndermarsken

Pumpestationerne

Pumpestationerne er en af hjørnestenene i Tøndermarskens afvanding, da de sørger for, at regnvandet fra lavtliggende marskjorder pumpes væk. Da jorden er leret, løber vandet fra markerne via grøblerender og grøfter ud i kanalsystemet. Via kanalerne ledes vandet til pumpestationerne, hvor roterende skovlhjul hæver vandet op i Tøndermarskens inddigede vandløb.

Tidligere anvendtes vinddrevne bevandings- og afvandingsmøller, men pumperne i de fire pumpestationer er alle elektriske. De fire pumpestationer i Tøndermarsken er Lægan, Nørremølle, Højer og Sejersbæk. Gotteskoog i Tyskland afvandes gennem Danmark af den tyske pumpestation Verlath, der også pumper vandet op i Vidå.

Lægan Pumpestation

Lægan Pumpestation fra 1929 er den største af fire pumpestationer, der blev opført i forbindelse med Tøndermarskens afvanding i 1927-30. Bygningen er opført i Bedre Byggeskik og er tegnet af godsinspektør på Schackenborg Slot, H. C. Davidsen. Den afvander et område på ca. 8.000 ha.

Området omkring Lægan rummer betydelige spor af Tøndermarskens historie. Da diget fra 1556 resulterede i dårlige adgangsmuligheder til Tønder via Vidåen, lagde skibene til ved Lægan – heraf navnet. I 1929 blev marskens største pumpestation opført her som led i Tøndermarskens afvanding. Pumperne arbejder stadig, men samtidig med den effektive dræning har man øst for pumpestationen givet vandet plads og skabt Nørresø. Baggrunden for projektet er et behov for forbedrede forhold for den truede fisk snæblen. Nørresø og den nærliggende Magisterkog tiltrækker et rigt fugleliv.

Kanaler

Tøndermarsken gennemskæres af kanaler på kryds og tværs. Siden middelalderen har marskens beboere gravet kanaler for at styre vandets løb i marsken. Det nuværende system af kanaler blev etableret ved Tøndermarskens afvanding i årene 1927-30, så kanalerne både leder vand til og fra marskens pumpestationer. Systemet kan derved ikke kun afvande, men også bevande marsken ved hjælp af vandforsyningskanaler. De fyldes ved pumpestationerne og sikrer drikkevand til marskens græssende dyr. Vandstanden reguleres ved hjælp af stemmeværker, simple spærringer, der kan holde vandet tilbage, og derved fastholde en bestemt vandstand i kanalen. Kanalerne fungerer også som markskel i stedet for hegn.

Marskens byer og landsbyer

De fleste af Tøndermarskens indbyggere bor på marskens rand i de tre byer Tønder, Møgeltønder og Højer. Andre bor i spredte værftsbebyggelser ude i selve marsken koncentreret om værftslandsbyerne Rudbøl og Ubjerg. Det bebyggelsesmønster blev grundlagt i den tidlige middelalder, hvor byerne opstod, og de første mennesker bosatte sig ude i marsken. Det lille samfund Nørremølle voksede frem på diget i 1700-tallet efter inddigningen af Gl. Frederikskog i 1692 og Rudbøl kog i 1715, men der er ikke opstået nye landsbyer siden middelalderen. Først efter at afvandingen af Tøndermarsken i 1920’erne mindskede risikoen for oversvømmelse betydeligt, er man begyndt at bygge direkte på marsken.

Uldgade Tønder